Sabrina Bech Røn 33 år


Bosiddende i Esbjerg med min mand og vores 2 børn, på henholdsvis 2 og 6 år. Bonusmor til en pige på 14 år.

Uddannet socialrådgiver, arbejder i Jobcenter Varde og er herudover selvstændig privat socialrådgiver.

Jeg er gået ind i politik, fordi jeg hverken medmenneskeligt eller fagligt kan stå inde for den herskende forvaltning af de kommunale kerneopgaver.
Det er ikke de hårdtarbejdende borgere, syge, ældre, børn og handicappede der prioriteres. Borgerinddragelse, omsorg for vores borgere og faglighed, er blevet erstattet med unødvendige ressourcer til mellemledere og rigide procedurekrav.

Fordi politikerne har nedprioriteret den kommunale kerneopgave, i fortolkningen af lovgivningerne på hele det sociale område ud fra et besparelsesincitament og kontrol, bliver borgerne ikke behandlet ordentligt og med respekt.

Nye Borgerliges vision er, at sikre alle borgere en tryg tilværelse, med frihed og selvstændighed. Jeg vil kæmpe for, at hjælp tildeles på baggrund af en borgerrettet tilgang til fortolkningen af loven og på den baggrund styrkes forvaltningssamarbejdet, og det faglige ansvar på alle områder.

Skattelettelser og flere varme hænder skal finansieres igennem en afbureaukratisering af Esbjerg Kommune. Fundamentet for den borgerrettede tilgang kræver, et større samarbejde med det private erhvervsliv og en optimering af sagsbehandlingerne, der fremmer erhvervsudvikling.

Mere menneske – mindre kommunal styre.

Henrik F. Hundebøl


Jeg er uddannet Industritekniker og efterfølgende Maskinmester, og har det meste af mit karriere arbejdet i offshore branchen, og de seneste 5 år været direktør for en af Maersk Drilling´s boreplatforme i Norge.
Jeg sidder nu til daglig som Afdelingschef for alle Maersk Drilling´s oplagte Boreplatforme i Europa med base i Esbjerg.
Privat bor jeg i Bramming sammen med min Kone Heidi og vores 3 sammenbragte Børn.


Mærkesager

⦁ Erhvervsudvikling I Esbjerg
⦁ Erhvervsområder i hele kommunen og Esbjerg havn skal gøres attraktiv for både iværksættere, eksisterende og nye virksomheder. Vækst skal fremmes gennem en erhvervsvenlig politik.
⦁ Arbejdsmarked
⦁ Raske ledige kontanthjælpsmodtagere og udlændinge, skal bidrage igennem varetagelse af opgaver til gavn for lokalsamfundet
⦁ Økonomi
⦁ Kommunale skattelettelser fremmer vækst og udvikling. Esbjerg kommune bør blive den kommune, med regionens laveste kommunalskatteprocent.

⦁ Esbjerg skal være en eftertragtet tilflytter kommune, og Attraktiv Studie by.